Område |
Frankrig, Bourgogne |
Drue |
Pinot Noir |
Vinifikation |
Delvist fadlagret i 9-16 måneder |
Alkohol |
13 % |
Smagsnoter |
Meget typisk Pinot Noir, i stilen masser af rød frugt (hindbær, jordbær, ribs) i vinens ungdom , som vil udvikle sig til mere komplekse og sekundære aromaer over tid |
Anbefales til |
Ost, lyst fjærkræ, mørkt fjerkræ, kalv, allround, fransk landkøkken |
Vinen
Selve produktionsområdet for denne vin er sådan set hele Bourgogne. Cuvéen kommer fra et afbalanceret blend fra Côte d'Or, inklusiv Hautes Côtes de Beaune og Hautes Côtes de Nuits, Côtes Chalonnaise (Mercurey) og Auxerrois ( Irancy). Vinen fremstår ret kompleks, netop pga. af blendet fra de mange forskellige områder. Fra Côte de Nuits vil den typisk have sin ranke struktur og tannin, fra Hautes Côtes får den rig frugt og friskhed. Vinen er lagret delvist på ståltank - delvist på egetræsfade i 9-16 måneder, alt afhængig af årgang. Det er meget typisk Pinot Noir, i stilen masser af rød frugt (hindbær, jordbær, ribs) i vinens ungdom, som vil udvikle sig til mere komplekse og sekundære aromaer over tid.
Bourgogne
Bourgogne strækker sig fra Auxerre i nord, hvor vi finder Chablis, til Lyon mod
syd, hvis Beaujolais inkluderes. Syd for Chablis finder vi det mest kendte område
Côte d'Or – den gyldne skråning – hvor langt hovedparten af Grand Cruvinmarkerne
ligger. Côte d'Or er underopdelt i to dele: Côte de Nuits i nord og
Côte de Beaune i syd. Området, hvor der dyrkes vin, er kun omkring 40 km
langt og omkring 2 km bredt, og består af en række mindre byer (Villages),
omgivet af flade vinmarker mod øst og stejle skråninger langs den vestlige
højderyg. Bourgogne har 100 forskellige appellationer, nogenlunde ligeligt
fordelt mellem hvide og røde vine. Grand Cru appellationen, der er Bourgognes
fornemste, favner blot 33 berømte marker og dækker blot 1,4 % af den samlede
produktion.
Maison Louis Jadot
Louis Jadot hører til blandt Bourgognes mest historiske og prestigiøse
vinproducenter for både hvide og røde vine. Louis Henri Denis Jadot kom til
Beaune fra Belgien i slutningen af 1700-tallet, og opkøbte en del vinmarker, bl.a.
den legendariske monopol-mark ”Beaune 1. Cru Clos des Ursules”, som den dag
i dag er en husets signaturvine. Maison Louis Jadot blev etableret i
1859.Vinhuset besidder i alt 150 hektar vinmarker, hvor af 70 hektar ligger i
Côte d’Or. I dag betragter enkelte fejlagtigt Louis Jadot som en negociént, der
opkøber druer hos lokale vinbønder, men op imod 70 % af vinene stammer
imidlertid fra huset egne marker. At Louis Jadot i dag er et af de mest velansete
vinhuse i Bourgogne må i allerhøjeste grad tilskrives, at de fornemme og lovpriste
vine siden 1970 er skabt og profileret af den legendariske og karismatiske
vinmager Jacques Lardiére. Han gik på pension i 2012 og overlod pladsen til
Frédéric Barnier, som med stor respekt for Lardières arbejde har taget arven og
opgaven op. At samtlige vine produceres på et ekstremt højt niveau har blandt
andet resulteret i, at Louis Jadots vine er repræsenteret på 19 ud af Frankrigs 27
trestjernede Michelin restauranter.
Kunder der har købt dette produkt har også købt